De ældste elever i kommunens folkeskoler oplever i faldende grad, at de bevæger sig nok i løbet af skoledagen. Det viser Koldingundersøgelsen fra efteråret 2020. Børne-, Uddannelses-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener ikke, at det er tilfredsstillende

Louise Lund-Sørensen

Færre og færre af de ældste elever i Kolding Kommunes folkeskoler føler, at de bevæger sig nok i timerne. Koldingundersøgelsen fra 2020 viser, at kun 37% af eleverne i udskolingen føler, at de bevæger sig nok i skoletimerne. Det mener Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke er godt nok. 

Tallene burde være højere

Ifølge Kristina Jørgensen (DF), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, havde forvaltningen håbet, at tallene var højere. I Kolding Kommune har de enkelte skoleledere stor frihed til at indrette bevægelsen i undervisningen. Men da bevægelse allerede var en del af folkeskolereformen fra 2014, burde flere elever mærke mere aktivitet i timerne, fortæller hun. 

Hvornår er noget bevægelse?

Der er stor forskel på, hvordan eleverne vurderer bevægelsen i kommunens forskellige skoler. Alle folkeskoler, på nær to, oplever et fald i antal af elever, der mener, at de bevæger sig nok i timerne. 

En af de skoler, der har haft et stort fald, er Alminde-Viuf Fællesskole. For to år siden mente 48% af skolens ældste elever, at de bevægede sig nok i timerne. I dag er tallet på 27%.  

Skoleleder af Alminde-Viuf Fællesskole, Søren Storm, mener, at de kan have forsømt kommunikationen. 

”Man kan måske i elevens forstand tænke, at det skal være med pulsen oppe på max,” siger Søren Storm. 

Det, som lærerne kan opfatte som bevægelse, opfatter eleverne måske ikke som bevægelse. Alminde-Viuf Fællesskole vil fortsat fokusere på at skabe mere bevægelse i timerne og har også lavet et udvalg til formålet. 

” Vi har tilegnet os flere måder at gøre det på nu her; ved at vi har siddet i den her situation, hvor eleverne skal væk fra skærmen,” siger Søren Storm. 

Bevægelse tager tid 

Der kan være flere grunde til, at færre elever føler, at de bevæger sig nok i timerne. Ekspert i folkeskole, Andreas Rasch-Christensen, forklarer, at det kan være, fordi skolerne har en masse andre ting at tage sig af.  

”At integrere krop og bevægelse i fagene er ikke noget, man bare lige gør,” siger han.

Det kræver både erfaring, uddannelse og tid at planlægge og udføre bevægelse i undervisningen. Men bevægelse i skolen gavner på flere måder. 

Flere undersøgelser viser tydeligt, at bevægelse motiverer eleverne og samtidig skaber mere trivsel. Nogle mere usikre studier viser, at bevægelsen styrker eleverne fagligt, fortæller Andreas Rasch-Christensen. Under alle omstændigheder mener han, at ”når du trives, og du er motiveret, så er der større sandsynlighed for, at du fordyber dig i fagene og lærer.”

De helt konkrete årsager, til at eleverne oplever niveauet af bevægelse, som de gør, er svære at forklare. En elev kan godt opleve, at der er meget bevægelse, men bare gerne vil have mere. Det kan være noget, som den enkelte skole kan gå ind og arbejde med, siger chefkonsulent på skoleområdet Nikolaj Schnurre, som har været med til at udarbejde undersøgelsen. 

_

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forvaltningen, eller fra Skolechef i Kolding Kommune, Karen Mortensen, som ikke kunne træffes som følge af skolernes genåbning d. 14. marts.