Vandreture danner rammerne for fællesskab mellem veteraner i Kolding. De hjælper hinanden med at bearbejde oplevelserne fra udsendelsen

Silje Qvist

En vandretur i det fri kan blive altafgørende for en veteran. I fællesskab med andre veteraner bearbejder de, de oplevelser som er svære at glemme. En række initiativer fra Kolding Kommune hjælper veteraner med at finde hinanden og forholde sig til hverdagen. 

”Veteranerne får et frirum, hvor de kan tale frit. Hvor de ikke behøver at forklare, hvorfor de gør, som de gør. Her hersker en forståelse for, hvordan de tænker og taler.”

Sådan lyder det fra Ronnie Gram, veterankoordinator i Kolding Kommune, som er manden bag vandreturene for veteranerne og de pårørende. Grundet forsamlingsforbuddet har de det seneste stykke tid været 5 veteraner ude og gå. Førhen har de været op mod 20 deltagere, både veteraner og pårørende.

46-årige Ulrich Göning fra Kolding har det seneste halve år deltaget i vandreturene. For Ulrich er vandreturene i naturen blevet hans frirum.

”Det giver mig noget, at jeg går ture med ligesindede. De kan forstå, hvordan man har det, når man er blevet ramt af PTSD. Det er svært at forklare andre, fordi de ikke kan se, at jeg er syg.” 

Her mærker han friheden. Det er noget, han ikke ville være foruden. Ulrich var udstationeret i Bosnien og Kroatien tilbage i 1995-1996. Han lider i dag af svær PTSD, som han er i behandling for. 

Afgørende af tage kontakt

Når veteranerne kommer hjem fra en udsendelse, har de fået en del i bagagen. En del veteraner klarer sig fint i hverdagen efterfølgende. Men det er langt fra alle.

Ifølge Veteran Alliancen har 17 % af de hjemvendte soldater enten fået en psykiatrisk diagnose, købt medicin mod psykiske sygdomme eller været i behandling for stofmisbrug – uden at have været registreret for nogen af delene, før de rejste ud.

En del veteraner går alene med problemerne. De forsøger at skubbe dem væk ved enten at overarbejde eller selvmedicinere sig med alkohol eller narkotika. Det ender ofte med en afhængighed. Det er altafgørende, at man får fat i dem gennem initiativerne. 

”Det kan være altafgørende for veteranerne at give dem nogle værktøjer og kontakt, så de kan klare hverdagen. De kan komme til at synke ned i et hul, og det bliver svært at komme op af det hul, inden for mange ting er ødelagte,” uddyber Ronnie. 

Selvom de har været vant til at kunne klare sig selv og være stærke i den periode, de har været udsendt, er det vigtigt at søge kontakten. Særligt hvis de udsendte har en svær periode, kan det være svært at få dem ud af døren. Veteranerne har nemlig en begrænset funktionalitetstidslomme i hverdagen, der begrænser, hvad de kan få sig til. 

De pårørende skal med 

Det påvirker familieliv og parforhold, hvis veteranen har det svært og ikke søger hjælp. Derfor opfordrer man til, at veteranerne hiver deres pårørende med. 

”Når man været udsendt handler det udelukkende om holdet og overlevelse. Det kan være svært at vende tilbage til en hverdag med familieliv og småproblemer. Her vil man automatisk skubbe det fra sig og i stedet søge sig selv og sine veterankollegaer. Det er man vant til,” fortæller Ronnie

De pårørende får meget ud af at møde ligesindede familier, der står i samme situation. Der skal tages nemlig hånd om flere end veteranen.

Ud over vandreturene er der en række initiativer for pårørende og veteraner. Man kan man deltage i Veterancaféen, som afholdes hvert kvartal. Det er dog aflyst grundet corona. Derudover afholdes der ture rundt i landet, oplæg og træninger for veteranerne.