Selvom Counter Strike foregår bag en skærm påvirker nedlukningerne også Kolding Esport, foreningen for Esport i Kolding. Sammenholdet forsvinder, og med det, motivationen
Anders Jønsson
Det er nemt at tro, at Esport klarer sig godt, selvom landet er lukket. Det fysiske mødelokale erstattes blot med kommunikationsprogrammet Discord, og så kan man spille præcis, som man plejer. Til gengæld er det nemt at overse, hvad sammenholdet betyder for spillerne.
Martin Johansen er formand for Kolding Esport, samt passioneret Counter Strike træner. For ham er det tydeligt at mærke, at motivationen er dalet, efter at spillerne ikke kan mødes fysisk.
”Et af vores ældste medlemmer er faldet af på den i forhold til motivation, men han elsker sammenholdet. Derfor er han ikke med i den her sæson, men han vil gerne mødes, når vi kan det igen.”
Det er en meget normal historie for tiden. Martin Johansen kan tydeligt mærke på sine spillere, at tingene ikke er, som de har været. Man kan ikke dele begejstringen over spillet på samme måder, og det påvirker også effektiviteten af træningen.
”Normalt er det nemt at gå rundt i et lokale og kigge dem over skuldrene. Så kan man holde øje med flere ad gangen. Når det er online, skal man sige til dem enkeltvis, at de skal dele deres skærm.”
Fordomme hærger stadig Esporten
Esport er forholdsvist nyt, og der er derfor mange forældre, der ikke helt ved, hvad det går ud på. Det medvirker til, at folk tror, at Esporten kører som det plejer. Fordommene om, at det er useriøs hygge med vennerne, er bare ikke helt rigtige.
Anders Emerson Bremer er en af mange forældre med børn i Kolding Esport. Han oplever, at andre forældre ser ned på hans søns hobby.
”Det, jeg savner ved Esport er, at alle accepterer det som en sportsgren. Jeg kender folk, der kigger skævt til mig, når jeg fortæller, at min søn spiller 6 timer om dagen.”
Men Esport bliver ikke kaldt sport uden grund. Der er hård konkurrence, og spillerne træner hårdt.
Sporten kan sagtens være disciplineret
Counter Strike er mere end at være bedre til at skyde end det andet hold. Der er meget taktik i spillet, og derfor er undervisningen, som mange andre sportsgrene, delt op i teori og praksis.
Martin Johansen fortæller, at i sin rolle som træner, kan han mærke, at spillerne ikke viser samme dedikation, som de plejer. For eksempel oplever han, at det er svært at holde spillerne fokuserede under teorien.
”Jeg deler min skærm, og så kan de følge med der. Ved hvert slide er jeg nødt til at sikre mig, at de rent faktisk følger med ved at spørge dem.”
Når det både er svært at følge med i teorien, og man ikke kan få ordentlig kritik på det praktiske, så får spillerne ikke det ud af det, som de plejer. Martin Johansen savner at mødes fysisk med dem, dels så de kan træne bedre, men også for fællesskabet.
”Når de spiller sammen, så kan de mærke hinanden. Normalt får man deres udbrud og begejstring med, men det gør man ofte ikke på grund af deres mikrofon. Man kan give high fives og fist bumps og det hele. Det skaber mere sammenhold, når man mødes.”
Både spillere og trænere glæder sig til, der bliver åbnet op igen, for Esport er ikke bare bag en skærm.