Samme tobak, som i Prince-cigaretter, kan være havnet i en ulovlig cigaret produceret i Vamdrup. Det er et problem, fordi handel med råtobak ikke er tilstrækkeligt reguleret

Aksel Zakarias 

Den råtobak, som alle cigaretter består af, kan netop nu være i en ulovlig cigaretpakke. Razziaen i Vamdrup, tilbage i starten af marts, er et godt eksempel på, at der ikke er nok styr på alle facetter af tobaksproduktionen i Danmark. 

Direktør i brancheforeningen ’Tobaksproducenterne’, Tine Marie Andersen, repræsenterer de store danske tobaksfabrikanter. Hun kan ikke afvise, at råtobak, som er produceret til at komme i en Prince-cigaret, kan være det selvsamme som i en illegal cigaret som en fra fabrikken i Vamdrup.

”Råtobak, som den vi bruger, kommer jo fra små tobaksfarme rundt omkring i verden. Det handler om at lave aftaler med nogle, som er villige til at sælge det. Hvis der er en tobaksfarmer et eller andet sted, som tænker, at de også kan tjene ekstra på at sælge tobak til kriminelle, så kan jeg ikke afvise, at det sker.” siger Tine Marie Andersen. 

Dette er problematisk, fordi der som sådan ikke er kontrol over alle tobaksfarme, som leverer til de store producenter, som ’Tobaksproducenterne’ repræsenterer. 

Som det er nu, er det op til producenterne selv at kontrollere deres egne farme. Ifølge Tine Marie Andersen ville det gøre tingene unødigt komplicerede, hvis andre instanser skulle blande sig i produktionen og overvågningen af råtobak.

”Det ville være overvældende for de små familier som producerer råtobak, hvis EU og Sikkerhedsstyrelsen kom væltende med deres systemer og regulativer. Så tror jeg, at farmerne ville klø sig lidt i nakken,” siger hun.

Track and trace af cigaretter

I Danmark og EU er der dog blevet sat forebyggende initiativer i gang, der skal gøre det sværere for de illegale cigaretter at infiltrere det lovlige marked. Sikkerhedsstyrelsen satte i maj 2019 et ”Track and trace ”-system i gang, som kan spore en lovlig cigaretpakkes færden, fra fabrik til butik. 

”Track and trace” fungerer på den måde, at hver cigaretpakke markeres med et unikt nummer, som viser pakkens rute, fra ’fabrikanten til butikken’, som der står på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. 

Alligevel er alle oplysninger ikke tilgængelige, da det er uvist, om hvorfra selve tobakken er produceret. Tine Marie Andersen fortæller, at de tobaksselskaber som hun repræsenterer, får tobak fra forskellige steder i USA og Sydeuropa. 

Hun kan ikke komme det nærmere end det. 

En kommunikationskonsulent fra Sikkerhedsstyrelsen, afviser, at det er et problem, at de ikke ved, hvor råtobakken kommer fra. Det er nemlig ikke deres hovedopgave.

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer, at cigaretpakker, der sælges i danske butikker, er mærket og registreret i et fælles EU-system, så de kan spores tilbage til fabrikanten. Det skal overalt i EU registreres på hvilken fabrik, cigaretpakken er produceret, på hvilket centrallager det har været opmagasineret, og i hvilken butik cigaretpakken er blevet solgt. Men der er ikke regler for registrering af råvarer, der bruges i produktionen. Altså som med råtobak. 

Illegal cigaret i forklædning

En af grundene til, at de illegale cigaretter kan være svære at opspore, er fordi de smager ens. Det skyldes, at de som oftest kommer fra selv samme plante som de lovlige.

Ved razziaen i Vamdrup fandt man industrimaskiner, nøjagtigt som dem man bruger på de professionelle fabrikker – Sågar også emballagemaskiner og mærkater, som skulle bruges til at forklæde de ulovlige cigaretter som Prince, Marlboro og Kings. 

Tine Marie Andersen og hendes kunder oplever tit at blive ringet op af utilfredse borgere, hvis cigaretter smager mærkeligt. Grunden til at den smager mærkeligt, er fordi kunden har fået fat i en illegal kopi. En kopi, der ikke er blevet behandlet med den standard, som de professionelle fabrikanter. 

”Vi ved, hvordan tobak skal opbevares. Vi ved, at det er følsomt over for temperatursvingninger og lugte, så tobakken kan hurtigt blive dårlig. Vi oplever nogle gange, at en intetanende danskere ringer til os, og klager over, at hans Prince cigaretter smager af fisk.”

Hvem tager ansvar?

Sikkerhedsstyrelsen synes, at selvkontrol hos tobaksfirmaerne skal skærpes. Det er helt essentielt, hvis man skal finde ud af, hvor råtobak-kæden starter. 

Tine Marie Andersen mener, at det ikke ville stoppe problemet med illegale cigaretter. Hun synes, at man skal have fat i politikkerne, før man kan stoppe problemet:

”Faktum er, at du i Danmark kan slippe af sted med at smugle tobak, hvis ikke det er i lige så stort omfang. Jo mere man hæver afgifterne, desto større bliver problemet med de illegale cigaretter.”

En ting er i hvert fald sikkert. Det er svimlende let for de illegale cigaretfabrikker at skaffe råtobak. De kan i princippet benytte sig af den samme råtobak, som er i din Prince, Marlboro eller Kings pakke, lige nu. Den konklusion afviser Tine Marie Andersen, og fortæller, at vi også må huske på armslængeprincippet: 

”Om man skulle udvide Track and trace til farmene, det vil jeg lade EU og Sikkerhedsstyrelsen bestemme. Det er jo ikke der, du skal gribe ind, hvis man skal stoppe illegal produktion,” mener Tine Marie Andersen. 

Men hvor så? Det er svært at svare på. Vamdrupfabrikken bliver i hvert fald ikke den eneste af sin slags, så længe, at det er så forholdsvist nemt at tiltuske sig råtobak, hos de små farme rundt omkring i verdenen.