Kolding Kommune skal inden for de næste ti år blive en ghettofri kommune. Byrådet lancerer nu en ny strategi, der skal imødekomme netop dette ønske

Kasper Holm Gregersen

Står det til Koldings byråd, skal Kolding Kommune gå en fremtid i møde uden ghettoområder. I slutningen af januar vedtog man tiltaget ’Fra ghetto til get-to’. En ghettoforebyggelsesstrategi, der skal være med til at fremme interessen for udfordrede boligområder som Munkebo, Skovparken og Skovvejen. Områderne, der i mange år har lukreret på den nationale liste over udsatte boligområder og ghettoområder, skal i fremtiden være mere attraktive for beboere og besøgende, og det skal ske med etablering af flere kulturelle institutioner, og flere fritidstilbud for børn og unge.

”Vi flytter på alt andet end mursten,”

fortæller Merete Due Paarup, der er byrådspolitiker i Kolding Kommune, og medlem af ’Udvalget for Udfordrede Boligområder’, der i samarbejde med andre udvalg har arbejdet på planen.

”Fra ghetto til get-to”-strategien skal primært arbejde med de bløde tiltag. Der er blandt andet fokus på at etablere tiltag, der kan hjælpe til med at fremme sport og fritid, samt det sociale samvær i de udfordrede områder.

”Vi har opsat forskellige fremtidsspor. Vi har spurgt os selv om, hvordan kultur kan være en løftestang? Hvordan kan sport og idræt? Vi forsøger at styrke de forskellige tiltag, der kan gøre områderne mere kulturvenlige,” fortæller Merete Due Paarup.

Satellitklubber

En af de steder, hvor der allerede arbejdes på at hjælpe strategien på vej, er foreningen Aktiv Fritid. De bestræber sig på at hjælpe børn mellem 6 og 18 år i gang med fritidsaktiviteter. Her yder man individuel støtte til børn og familier, der har svært ved at blive indlemmet i foreningslivet. Og netop at styrke det manglende foreningsliv, mener Merete Due Paarup, er essentielt, hvis ”Fra ghetto til get-to” skal lykkes.

”Hvor vi andre er opvokset i foreningslivet, så gælder de samme vilkår ikke for én, som kommer fra Somalia. Sådan noget som at være frivillig fodboldmor er ikke noget, som de kan gøre. Der er forskellige normer og kultur, som de skal have hjælp til at knække,” fortæller Merete Due Paarup.

Et af de tiltag, som byrådet tager til overvejelse, er de såkaldte satellitklubber. De skal forsøge at flytte fritids- og idrætstilbud ud til de udfordrede områder. Det kan man for eksempel gøre ved at tilbyde prøvetræninger i forskellige sportsdiscipliner, så man kan få aktiveret børn og unge, der ikke er vant til at indgå i et foreningsliv.

”Vi bestræber os på at flytte fritidstilbuddene ud i de trængte områder. Så har de unge mulighed for at starte ud lokalt og skal ikke over i den anden ende af byen for at dyrke deres sport,” fortæller Merete Due Paarup.

Borgeropbakning er nødvendigt

Selvom projektet stadig er i dets spæde start, så har man i byrådet høje forventninger til projektet. Med ”Fra ghetto til get-to”-strategien vil man ikke blot gøre de udfordrede områder til kulturelle seværdigheder på lige fod med resten af kommunen, men også at fremme miljøet, beskæftigelse og bedre uddannelsesmuligheder. I processen bag strategien har man også draget nytte af bekæmpelsen af andre hårde ghettoområder som Gellerup og Vollsmose.  

Men hvis man vil vaske ghetto-stemplet væk, så har man brug for borgerhjælp. Byrådets planer kan kun komme i mål, hvis beboerne i de udsatte områder selv engagerer sig for projektet, mener Merete Due Paarup, og det er noget, som man arbejder aktivt på.

”Jeg tror, at det vil have den effekt, at de kan være med til at medudvikle på de her fremtidsspor, som vi forsøger at målsætte os med,” fortæller Merete Due Paarup.

Særligt vil man forsøge sig med at erstatte de traditionelle beboermøder med specifikke temamøder, der kan være mere målrettet til de enkelte borgeres behov. Det håber man, fra byrådets side, kan involvere flere beboere fra de udfordrede boligområder i det lokale sammenliv.

”Vi vurderer, at der er kæmpe potentiale i projektet, men borgeraktiviteten er katalysator for projektets gang”, fortæller Merete Due Paarup.

”Fra ghetto til get-to”-planen forløber sig ind til 2030, hvor man håber at have slettet Koldingegnens ghettostempler.