Et forslag om at inddrage borgerne mere i by- og boligudvikling blev i sidste uge ikke ført videre ud i livet. Det sker selvom flere borgere i Kolding Kommune føler sig overhørt

Louise Lund-Sørensen

Merete Due Paarup, der sidder i byrådet for Radikale Venstre, kom i sidste uge med et forslag til plan-, bolig- og miljøudvalget om mere borgerinddragelse og demokrati i kommunens by- og boligudvikling. Hun kommer med forslaget, fordi hun oplever mange konkrete sager, hvor borgerne i Kolding Kommune bliver overraskede over, at der pludselig skal bygges i deres baghave.

Merete Due Paarup synes, det er vigtigt at have respekt for området, kvarteret og borgerne; at man bør tale om, hvordan man har en god dialog med de berørte.

”Men det er man jo så ikke interesseret i, må jeg så bare konstatere. Det er brandærgerligt, ” siger Merete Due Paarup.

Byggeprojekterne bliver vurderet fra start

I plan-, bolig- og miljøudvalget mener man, at borgerne bliver inddraget i høj grad i forvejen. Når et projekt lander på skrivebordet, vurderer udvalget, hvor stort behovet er for inddragelse i den konkrete sag. 

” Vi er gode til at få lavet nogle inddragelsesprocesser, når vi skal have besluttet noget. Vi inddrager de nærmeste og ser på, hvem det enkelte projekt berører,” siger Birgitte Kragh (V), formand for plan-, bolig- og miljøudvalget i Kolding Kommune.

I forhold til Merete Due Paarups konkrete forslag, mener Birgitte Kragh ikke, at der har stået noget om, at borgerne føler sig overhørt. Derfor har udvalget diskuteret forslaget på et generelt plan og vurderet, at de allerede formår at inddrage borgerne på både nye og gode måder.

Naboer til byggeriet på Violvej vil høres tidligere

I 2018 begyndte arbejdet på et nyt højt byggeri på Violvej i Kolding. Der har nu været en dialog i gang mellem kommune og bygherre i to år, men naboerne hørte først om projektet, da der tikkede et brev ind i deres e-boks d. 21. december 2020. Steen Nørgaard Jensen, som er en af de kun syv naboer, der har fået brev om byggeriet, forstår ikke, hvorfor det kommer så sent.

”Vi er bekymrede for, at vi så ikke kan ændre det helt store, fordi det er så langt i processen,” siger Steen Nørgaard Jensen.

Det undrer ham, at kommunen indgår i en dialog med bygherren og løbende laver ændringer i lokalplanen, men at man ikke i samme omgang hører de berørte borgere.

Det samme undrer byrådsmedlemmet Merete Due Paarup, som fortæller, at hun møder nogle velfungerende vidende borgere, som på ingen måde føler, at de overhovedet har hørt noget om, at der skulle komme et højhus i deres baghave.

”Vi mangler lidt respekt for de borgere, der bor der i forvejen. At de kan være med til at sætte linjerne om de lokalplaner, der ikke er der endnu,” siger Merete Due Paarup.  

Borgerinddragelse er vigtigt for demokratiet

”Borgerne og alle de gode ideer skal komme i spil, for jeg hører jo, at der er mange gode ideer derude,” siger Merete Due Paarup.

Og det er netop, hvad ekspert i borgerinddragelse Annika Agger mener.

”Vi lever i demokrati, og det er vigtigt, at borgerne bliver hørt i de ting, der vedrører deres hverdag,” siger Annika Agger.

Hun fortæller, at borgerne har en hverdagsviden, om de steder byggerierne placeres i, og at det er vigtigt at få med i spil, så bygningerne lander godt i området. Man kan lege lidt med den måde, møder og høringer afholdes, så mulighederne for at blive hørt, ikke kun er de klassiske borgermøder.

Her fortæller Birgitte Kragh, formand for plan-, bolig- og miljøudvalget, at de i nogle projekter tager ud i campingvogn for at gøre opmærksom på et projekt og høre, om der er nogle indsigelser.

Annika Agger understreger, at det er vigtigt at inddrage borgerne, fordi det øger medborgerskabet. Det vil sige, at man som borger ikke kun er bruger, men også tager del i området.

”Hvis du føler en stor stedsidentitet, at det er mit kvarter, her bor jeg, så betyder det, at man i højere grad gider engagere sig i lokalområdet,” siger Annika Agger.